Skal man bo i en bankboks?

Kan man overhovedet beskytte sig mod indbrud, uden at ens hjem skal ombygges til et fort? Man kan vel altid komme ind, så hvad er sikkerhed og sikkerhedsdøre egentligt?

En sikkerhedsdør er et begreb, som er opstået i sikkerhedsbranchen. Det henviser normalt til, at døren er konstrueret sådan, at det bliver svært at bryde ind – den hæmmer tyvens adgang. Taler man om sikkerhedsdøre, er der altså ikke tale om et navnebeskyttet produkt; og hvorvidt døren er indbrudshæmmende eller ej, er i høj grad op til fortolkning, fra den der bruger begrebet.

Det der absolut ikke er er op til fortolkning er, hvorvidt en dør er testet og certificeret ifølge europæisk standard. Den - i skrivende stund - nyeste Europæiske Standard for sikkerhedsdøre hedder EN 1627:2011. Døren gennemgår et nøje beskrevet testforløb for at opnå en given sikkerhedsklassifikation - eksempelvis RC2, RC3 osv. Hvis testen udføres af et testinstitut, som har autorisation til at certificere sikkerhedsdøre, kan der efterfølgende udstedes et certifikat for døren. Til forskel fra en testrapport bekræfter certifikatet simpelthen rigtigheden af, at den testede dørtype er testet af et institut, som lever op til forskrifterne.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kan gøres pænt, eller hvilken sikringsklassifikation, jeres døre bør have, så bestil et katalog, eller kontakt en af vores konsulenter, som gerne hjælper dig med at finde den løsning, der passer til jeres behov.

katalog-btn-hover

No Comments Yet.

Leave a comment