Priser på sikkerhedsdøre

Få konkurrencedygtige priser på sikkerhedsdøre. Beskyt din virksomhed eller bolig med sikre og holdbare døre, der kombinerer kvalitet og effektivitet til en fornuftig pris.

Vi står klar til at besvare dine spørgsmål – ring eller brug kontaktformularen.

Lyder med Dannebrog, MF, uden dørspion

Overblik over priser på vores mest populære sikkerhedsdøre

Prisen på en sikkerhedsdør afhænger af flere faktorer, bl.a. design, materialer, sikringsklasse og størrelse. Det betyder, at der ikke er én fast pris, da dine behov og boligens placering har betydning for, hvilken løsning der er den rette. Nogle vælger diskrete døre med glatte flader, mens andre ønsker profilerede designs, der matcher opgangen eller facadens æstetik. Derfor er det vigtigt, at du får rådgivning, inden du beslutter dig.

Alle vores sikringsdøre til lejligheder er i øvrigt samtidig brandsikre, lyddæmpende og varmeisolerende. Det betyder, at du ikke kun øger sikkerheden, men du får også en dør, der bidrager til et sundere indeklima og bedre komfort. Mange af vores kunder bemærker fx, at træk, lugtgener og støj fra trappeopgangen bliver markant reduceret. Dørene produceres altid efter mål og med det design, du ønsker, så du ikke skal gå på kompromis med funktion eller udtryk.

Herunder finder du vejledende priser på vores mest efterspurgte sikkerhedsdøre. Alle priser inkluderer en komplet løsning, bl.a.:

  • Opmåling og rådgivning før bestilling
  • Komplet montage inkl. nedtagning og bortskaffelse af gammel dør
  • Låsekasse, cylinder, nøgler, håndtag og dørkikkert
  • Ingen skjulte gebyrer – altid en komplet løsning inkl. moms

Priseksempler på sikkerhedsdøre

  • Sikkerhedsdør RC3 – Glatte overflader, med 3-punktslås Assa 510-50
    Priser fra 18.000 kr.
  • Sikkerhedsdør RC3 til lejlighed – Glatte overflader, med 1-punktslås ASSA 410-50
    Priser fra 21.000 kr.
  • Sikkerhedsdør RC3 Udskæringsdesign på begge sider og FIAM ISEO 3-vejslås
    Priser fra 24.000 kr.
    Se mere om vores RC3-døre
  • Sikkerhedsdør RC4 til lejlighed – Glatte overflader med dobbelt låsepakke
    Priser fra 28.000 kr.
  • Sikkerhedsdør RC4 – Udskæringsdesign på begge sider og dobbelt låsepakke
    Priser fra 32.000 kr.
    Se mere om vores RC4-døre
  • Facadedør RC3 – Glatte overflader, til villa, ekstra varmeisolering
    Priser fra 32.000 kr.
    Se mere om vores facadedøre
  • Facadedør RC3 – Med udskæringsdesign, til villa, ekstra varmeisolering
    Priser fra: 35.000 kr.

Ud over disse modeller tilbyder vi også specialdøre, fx branddøre, lyddøre, skudsikre døre eller løsninger til tekniske rum. Uanset behovet er vi klar med professionel sparring og skræddersyede tilbud.

Kontakt os for en eksakt pris på netop din dør.

Boligforeninger og projektbyggeri

Vi har stor erfaring med at levere og installere sikkerhedsdøre i boligforeninger og projektbyggeri. Vores løsninger til boligforeninger inkluderer:

  • Dørdesign og dørkonfiguration godkendt af foreningen
  • Faste lave priser til beboerne i foreningen
  • Dørtilbuddet opdateres årligt
  • Samlet udskiftning af dørene i hele foreningen, hvis det ønskes


En samlet løsning betyder, at både beboere og bestyrelse får tryghed og overblik fra start til slut. Vi tager ansvar for hele forløbet og kan også koordinere adgang med viceværter, ejendomsadministratorer eller hovedentreprenører. I dag samarbejder vi med over 140 boligforeninger.

Kontakt os for et samlet tilbud – med eller uden montage.

Til håndværkere og erhverv

Vi leverer også sikkerhedsdøre til håndværkere, entreprenører og erhverv, både som rå levering og som nøglefærdige løsninger inkl. montage. Har du brug for flere døre til samme projekt, kan vi tilbyde konkurrencedygtige priser og fleksibel levering.

Kontakt salgsafdelingen for pris og rådgivning.

Skal du have en ny dør?

Vælg en sikkerhedsdør, der kombinerer robust beskyttelse med æstetisk design. Vores døre tilpasses præcist efter dine mål og stilønsker, så du får en løsning, der både sikrer og forskønner dit hjem.

Kontakt os i dag for at høre mere om dine muligheder og få et uforpligtende tilbud.

Kontakt mig

    Jeg accepterer privatlivspolitik

    Kundeudtalelser

    4.3 stjerner på Google

    4.3/5

    4.3 på Google

    Hvorfor er Nordisk Gruppen “et sikkert valg”?

    Derfor bør du vælge os - kontakt os i dag, hvis du har nogle spørgsmål.

    01

    Indsigt

    10+ års erfaring og ca. 10.000 døre installeret.

    02

    Pris & kvalitet

    Vores mål er, at du får mest mulig dør for pengene.

    03

    Rutineret

    Vi har styr på processerne, gennem hele forløbet.

    01. INDSIGT

    Det er formentlig de færreste, der tænker over det, men det at skifte hoveddør er en forholdsvis sjælden foreteelse. De fleste skifter bil hver 3. eller 5. år, men en hoveddør skal som regel holde meget længere. Hvis du ikke lige bor i et nybyggeri, kan du jo prøve at stille spørgsmålet: “Hvor længe har den nuværende entredør siddet der”?

    Selv i den ældre bydele er svaret ofte, at entredøren formentlig har været der, siden bygningen blev opført.

    Faktisk er det slet ikke usædvanligt at have en hoveddør, som er ældre end en selv, og derfor har kun de færreste erfaring med at udskifte en hoveddør. Og uanset, hvad vi synes om ”de gode gamle dage” – eller hvor nostalgiske, vi kan blive, når vi snakker om ordentligt udført håndværk osv., så må vi samtidig erkende, at der også inden for området hoveddøre og sikkerhedsdøre har været en betragtelig udvikling i de senere år.

    En ny dør skulle derfor gerne være en betydelig opgradering på stort set alle parameter, eksempelvis: reducering af træk, varmeisolering, lyddæmpning, brandsikring, indbrudssikring, holdbarhed, samt generelt at være lidt lækrere og føles som kram.

    Udskiftning af en eller flere døre er således en langsigtet beslutning, som man gerne skulle blive glad for mange år ud i fremtiden. Samtidig må vi nok sande, at kun er de færreste har en omfattende erfaring på området; selv for professionelle håndværkere, så som tømrere, er dette område ofte kun en lille del af deres fagområde, og det er præcis her, Nordisk Gruppen kommer ind i billedet. For sikkerhedsdøre er vores hovedbeskæftigelse og vores spidskompetence – ja, faktisk beskæftiger vi os ikke med ret meget andet.

    Så uanset, om du er privatperson, boligforening, entreprenør, arkitekt eller anden professionel, så har vi været igennem processen mange gange og hjælper gerne med at finde den helt rigtige løsning til netop dit dørprojekt (uanset projektets størrelse).

    Vi ser frem til at høre fra dig.

    02. Pris og kvalitet

    Vi har nok alle prøvet at købe forkert eller for billigt og derfor få noget, som ikke var godt nok eller uegnet til det, man havde tænkt sig. Når dette sker, er resultatet ofte, at man ender med ingenting og må ud og handle igen. Den slags er ikke bare ærgerligt – det er helt sikkert også den dyreste måde at handle på.

    Hos Nordisk Gruppen er vores mål at finde den rigtige løsning til den bedste pris, hvilket gør, at vores priser normalt er særdeles konkurrencedygtige. På den anden side ville vi aldrig anbefale noget, som vi ved ikke holder i længden, blot for at være billigst.

    Omvendt kunne man tro, at pris og kvalitet altid hænger sammen, hvilket dog ikke altid er tilfældet. Ting kan helt sikkert blive for billige, og selvom der unægteligt er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, er det dog ikke altid tilfældet, at dyrt er bedre.

    Nogen brands, træsorter eller råmaterialer kan være betydeligt dyre end andre, selv om de hverken er pænere eller bedre. Det kan skyldes, at det specifikke råmateriale er sværere at skaffe, bearbejde eller blot fordi, det er et brand.

    Vi står altid stærkest, hvis vi hjælper dig til den bedste løsning. Det, som du kan forvente af os, er kompetent rådgivning, der altid sigter på, at du får mest mulig dør for pengene.

    En anden, men ikke uvæsentlig ting, som styrker vores forhold mellem pris og kvalitet, er, at vi har en betragtelig volumen, når det handler om sikkerhed og branddøre, hvilket betyder, at vores produktion og transport kan udføres priseffektivt.

    03. RUTINERET

    Vi modtager meget gerne input, men i arbejdet med os vil det normalt ikke være nødvendigt at ”genopfinde den dybe tallerken”. Vi har arbejdet med processerne mange gange og kender arbejdsgangene med bl.a. varsling af opmåling, installation, udbedring af fejl osv. til et punkt, hvor et udkast til en fuld beskrivelse af projektforløbet samt varslingsskrivelse kan udleveres på forhånd, så du ikke behøver at bekymre dig om den del.

    Vores kunder er både professionelle og private. Vi arbejder meget gerne med entreprenører, arkitekter, byggerådgivere eller private, men vores klart største kundegruppe er boligforeninger.

    Bestyrelsen i en boligforening kan selvfølgelig godt inkludere mennesker med branchekendskab, men bestyrelsesarbejdet er næsten altid frivilligt, hvilket gør det ekstra vigtigt, at tingene kører så gnidningsfrit som muligt.

    Vi kan selvfølgeligt ikke udelukke, at der vil være noget, som vi skal koordinere eller tale om i forbindelse med et dørprojekt – det vil der være – men vi forstår situationen og respekterer det frivillige aspekt i bestyrelsesarbejdet og søger derfor hele tiden at forbedre vores processer, således at bestyrelsen og andre frivillige ikke bliver belastet unødigt.

    Vi har styr på tingene gennem hele forløbet. Slutligt laver vi selvfølgelig en gennemgang sammen og for at sikre at alt er som det skal være. Igennem forløbet er vores standardskrivelser og varslinger, almindeligvis forsynet med vores direkte nummer, så de enkelte beboere i stedet for at gå igennem bestyrelsen, rådgiveren eller andre ekstra led, kan tage fat i os direkte. På den måde løses tidsbookning og andre rutineopgaver oftest nemt, ved direkte beboer kontakt, noget som ellers kan være et mareridt, for et mellemled, så som en bestyrelse eller en rådgiver.